Hvordan træner vi og hvad kan du forvente?

Ras-Fit

Rasmus' træning er designet til at give dig en alsidig og effektiv træningsoplevelse med masser af fart på. Den klassiske boksetræning kombineres med elementer fra bl.a. crossfit, mobilitetstræning og HIIT, oftest udført som makkerøvelser. Rasmus er hele tiden på jagt efter ny inspiration fra andre træningsformer, hvilket giver en høj grad af variation til hver træning. Uanset dit niveau vil du finde udfordringer og støtte, der hjælper dig med at nå dine træningsmål.

First slide
First slide
First slide
First slide
First slide
First slide

Fitnessboxing by Karsten

Karsten er holdets mest erfarne træner, med mere end 20 års erfaring i HSK. Hans træning er traditionel fitnessboksning med stor fokus på korrekt bokseteknik ift. de forskellige slag vi arbejder med, samt korrekt fodstilling og holdning for optimal power og udbytte. Karsten har en personlig passion for yoga, og de fordele det medfører, og bliver derfor ofte inkorporeret i hans træninger.

JERNHÅRD BOKSEFITNESS

Karstens træning er, som navnet afslører, jernhård! Karsten er tidligere bobybuilder af den gamle skole, og bruger sin viden inden for vægttræning og korrekte teknikker i sine træninger. Der er fokus på styrke og udholdenhed, som kommer på prøve i klassiske øvelser med vægte samt forskellige slagkombinationer. Her handler det om at holde ud og slå hårdt. Vi kombinerer klassiske bokseteknikker med intensiv styrketræning for at give dig en træning, der virkelig gør en forskel.

First slide
First slide
First slide
First slide
First slide
First slide

HIIT Fitnessbox by Rogé

Rogé's boksetræning med HIIT-elementer er ikke for sarte sjæle. Træningen handler om at give alt hvad du har, og gerne lidt til. Her kombineres højintensitets intervaltræning (HIIT) med hårdtslående bokseteknikker, der giver en træning, der virkelig rykker. Rogé har mange års erfaring fra Forsvaret, hvilket kommer til udtryk i super hård træning, med kontante og præcise instrukser, som altid hjælper dig med at finde de sidste procenter.