Formand: Steen F. Sørensen.
Tlf: 4825 3458
Email: steen@bokseklubben.dk

Kasserer: Kenneth Poorsgaard.

Medlem: Mads Sørensen.

Medlem: Jan Stig-Pedersen.

Medlem (suppleant): Maria Dahl

Medlem: Rogé Streander.

Medlem: Amir El Safty

Medlem: Dorthe Yde Brøndt Hansen

Revisor: Henriette T..

Revisor sup.: Anne Tøndering.

 

 

Hillerød Sports Klub
Vedtægter

Rev: d.12. maj 2009

Hent som PDF her

 

§ 1 . Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hillerød Sports Klub, og har hjemsted i Hillerød kommune. Klubben er medlem af Danmarks Bokse-Union og Danmarks Idræts Forbund og er som sådan underkastet disses love.

§ 2 . Formål. Foreningens formål er at virke for udøvelsen af boksning og udbrede kendskabet dertil, samt arrangere stævner der tjener til udbredelse af disse formål.

§ 3 . Medlemskab. Foreningen optager såvel aktive som passive medlemmer som aktiv kan optages enhver, der er amatør i henhold til Dansk Amatør Bokse Union og Danmarks Idræts Forbunds amatørregler. For medlemmer der er under 18 år skal indmeldelsen underskrives af forældre/værge. Som passiv kan optages enhver der har interesse for foreningens arbejde. Som æresmedlem kan bestyrelsen udnævne personer, der har ydet foreningen særlig stor tjeneste.

§ 4 . Udmeldelse / Eksklusion. Til gyldig udmeldelse kræves, at den sker en skriftlig til klubbens kasserer med mindst 14 dages varsel, med 1 måneds varsel til udgangen af et kvartal. Udmeldelse kan kun accepteres, hvis medlemmet ikke har noget økonomiske mellemværende med foreningen og at det pågældende medlem har betalt sit kontingent frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning. Når et medlem er i kontingent-restance, udover 3 måned, kan bestyrelsen betragtes det som en udmelding .. Ingen der er udelukket på grund af kontingent-restance, kan optages på ny som medlem af klubben, før vedkommende har betalt sin gæld til klubben. I øvrigt kan bestyrelsen ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil. Bestyrelsens beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen. Vedkommende skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar, og kan kræve at spørgsmålet om eksklusion afgøres på den førstkommende ordinære generalforsamling. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, har vedkommende medlem krav på at få meddelelse herom senest 3 døgn, før generalforsamlingen afholdes, og skal have adgang til denne, med ret til at forsvare sig. Spørgsmålet om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen.

§ 5 . Kontingent. Kontingentet er det til en hver tid fastsatte af bestyrelsen.

§ 6 . Ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af juni måned. Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel, ved bekendtgørelse på offentligt tilgængelige medier eks. på klubben hjemmeside, og/eller dagspressen, samt ved opslag i klubbens lokaler.

Forslag der ønskes behandlet må være formanden i hænde senest 8 dage før. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal være således. 1. Valg af dirigent og referent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg. 6. Eventuelt Stemmeret har alle aktive medlemmer over 16 år, der har været medlem af klubben i de sidste 3 måneder, og som ikke er i kontingent-restance. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

§ 7 . Generalforsamlingens ledelse. Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Beslutning om vedtægtsændringer og opløsning af foreningen med 2/3 majoritet jvf § 13 og § 14.

§ 8 . Ekstraordinær generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og SKAL indkaldes når mindst 1/5 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter ønske om det. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse. Der gælder samme bestemmelser for den ekstraordinære generalforsamlings afholdelse, som for den ordinære generalforsamling.

§ 9 . Bestyrelsen. Foreningen ledes af en bestyrelse, bestående af 7 medlemmer, der vælges for 2 år. Lige år vælges formanden og 2. bestyrelsesmedlem. Ulige år vælges kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælger selv næstformand og sekretær på første konstituerende møde efter generalforsamlingen, senest en måned efter generalforsamlingen. Bestyrelsen kan efter eget ønske vælge suppleanter til bestyrelsen

§ 10 . Revisorer. De valgte revisorer skal kritisk gennemgå regnskabet, samt gøre bemærkninger dertil. Der skal være 1 revisor og 1 revisorsuppleant, der vælges på skift for 2 år af gangen.

§ 11 . Regnskab. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen skal inden 1. marts afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31. december til revisorerne. Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorernes påtegning og underskrift Driftsregnskab og status bekendtgøres for klubbens medlemmer ved ophængning i klubben, senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

§ 12 Midler. Bestyrelsen forvalter foreningens midler og bestemmer deres anbringelse.

§ 13 . Vedtægtsændringer. Ændringer af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§ 14 . Opløsning. Foreningen kan opløses når 2 på hinanden følgende generalforsamlinger har vedtaget en sådan opløsning med 2/3 majoritet. Den sidst siddende bestyrelse tager i dette tilfælde bestemmelse om foreningens midler, der kun kan anvendes til idrætslige formål i Hillerød Kommune.

§ 15 . Uforudsete tilfælde. Indtræffer tilfælde, der ikke er omhandlet i disse love, er bestyrelsen berettiget til at handle efter skøn.

§